Vore Æsler

Vi har tre Æsler Cali, Wendy og Assi, som vi bruger til meget forskelligt.

I starten var de med til forskellige udstillinger, som propaganda, vi satte en boks op som æslerne kunne være i. Den var ca. 2,5 X 2,5 m og ca. 60 cm høj. Æslerne kunne nemt have hoppet over, men gjorde det aldrig. Der er altid en masse børn der vil kæle med dem, så de nød det ligeså meget som børnene.

.

Bryllup og Gallafest

Vi har også kørt for brudepar og studenter.

.

Julekørsel

Til Jul er der også nogen der skal transporteres. Og medens julemanden deler godter ud kan æslerne jo lige få en kæletur.
Til Advent og Palmesøndag har vi også flere gange været ude med æslerne.

.

Ferieugen

 Fyns Køreselskab afholder hvert år i uge 29, ferieuge på egeskov. Ca. 20 - 25 familier kommer med telte og campingvogne samt deres dyr.
Der er både heste, ponyer og æsler. De kan alle bruges til båder at ride på og køre med. Det er årets højdepunkt for mange.
Der bliver afholdt mange aktiviteter i ugens løb. Onsdag aften kører vi for H.C.  Andersen paraden som optræder for Slottes gæster, bagefter kører nogle af Køreselskabets kuske ture med gæsterne, der plejer at være lang kø for at få en tur.

.

 

Eddie i København

En gang blev jeg ringet op af Bente, en af vore æselvenner, som havde fået en henvendelse ang. et muldyr, til en Kaffereklame i København. Hun spurgte om vi havde et æsel der kunne spille muldyr for en dag, det havde vi. Det blev Eddie som fik rollen. Det var et kaffefirma som havde et muldyr i deres reklame, og de havde fået den der trak muldyret, til at komme til København til en Verdensudstilling af kaffe. Det blev en fantastisk dag. Eddie fulgte roligt med overalt, rundt i Øksnehallen blandt alle udstillingsstandene ja selv op på scenen da der skulle holdes foredrag. Der blev nok taget mindst tusinde billeder af Eddie den dag. I middagspausen gik vi en tur ud i byen og fik en is, der blev gjort store øjne, da et Æsel kom gående ned af gaden, og der kom mange kommentarer.

.

 

Æsler kan være med til næsten alt.

Ud over de allerede nævnte ting har vi haft vore æsler med til masser af aktiviteter.
Æslerne har været med til beboerfestivaler, både som ridedyr og kørespand, de har været med til børnedyrskuer og kørt ture med udstillere og gæster. Vi har også i mange år deltaget i Æseldag i Den Fynske Landsby, hvor æslerne fik mange venner som kom år efter år for at se og rører ved dem. Vi har deltaget i forårsarbejdet samt høstdag på et økologisk landbrug, og kørt Brugskørsel på Ørbæk Marked. Vi har også været i Sibirien og trække træ ud.

Som I kan se er der altid noget man kan bruge sine æsler til. De kan lære næsten alt, og vil gerne deltage.

 

.